NYE SAMARBEJDSFORMER I DE KOMMUNALE ORGANISATIONER PÅ VOKSENHANDICAPOMRÅDET
Casen viser, hvordan en netværksanalyse i handicap & psykiatri i Haderslev Kommune har vist et stort potentiale

Haderslev Kommune

Casen er baseret på artiklen “Når indignation møder data” fra Peter Chortsen Isak og Jakob Lundgaard


For et menneske med betydelige handicap kan det blive en lang hård overgang til voksenlivet. For mange kan det opleves som en rundtur i et forløb, der alligevel ender i at man visiteres til en pension. En rundtur på laveste ydelse, hvor for eksempel bofælleskaber sammen med andre mennesker med handicap – en god, veletableret boligform – simpelthen er uden for realistisk økonomisk rækkevidde. Man er overladt til forældre eller i sidste instans et værelse ude i byen, man har råd til at bo i.

Spørgsmålet er ikke om kommunerne kan, men hvordan kommunerne ud fra den gode intention, der ligger i Fleks- og førtidsreformen– støtter mennesker med handicap i at få adgang til arbejdsmarkedet – og undgå at de handicappede oplever svære forhold undervejs? Og hvordan kan man sikre at forskellige ansatte i henholdsvis jobcentrene og i de sociale handicapområder bliver dygtigere til at se hinandens kompetencer? Alt sammen til fordel for det enkelte menneske med handicap, men sørme også til fordel for den kommunale økonomi.

Der er helt enkelt brug for ny viden – og Haderslev Kommune satte sig for at skaffe den. Derfor blev 300 medarbejdere og ledere fra Handicap & Socialpsykiatri inviteret til en organisatorisk netværksanalyse.

Medarbejdere og ledere blev spurgt ind til deres nuværende tætte samarbejdspartnere. De blev også spurgt ind til de potentielle samarbejdspartnere der kunne gøre dem bedre til at arbejde arbejdsmarkedsrettet med deres brugere. Brugertyperne blev – ud fra internationale og nationale definitioner – levendegjort i 8 forskellige og bredt dækkende arketyper af mennesker med handicap. Fra Alberte (opfundet navn) med mange fysiske og psykiske komplekse handicap til indadvendte Thomas (også opfundet navn) med en udviklingsforstyrrelse.

Det gav os en uvurderlig supplerende opdeling af vores data, hvor vi for hver af de 8 arketyper kunne visualisere de kommunale netværk der omgiver dem. Både potentielle samarbejdspartnere indenfor handicap- og psykiatriområderne og andre kommunale områder, som samlet kunne gøre arbejdsmarkedsperspektivet mere realistisk at indfri for den enkelte med et bestemt type eller kombination af handicap.

Netværksanalysen viste også, at alt efter hvilken funktion man varetager, er der betydelig forskel på, hvordan medarbejdere og ledere anskuer det enkeltes menneske med handicaps muligheder for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Hvis man arbejder på et beskyttet værksted, hvor man ser den enkelte i beskæftigelse – hvor de bruger deres hænder og hoved – har man beviseligt lettere ved at se et realistisk arbejdsmarkedspotentiale, end hvis man arbejder på et bosted, hvor medarbejderen yder mere omsorgsrelateret hjælp.

Denne viden bliver endnu mere interessant når man ser på de mange engagerede medarbejdere i Jobcentrene:

Jo mere man tror på, at der er et potentiale, jo større mulighed er der faktisk for at det indfris.

Netværksanalysen viste også at medarbejderne heldigvis oplever at de enten selv har – eller hos deres kolleger finder –  de tilstrækkelige faglige kompetencer til at kunne arbejde dygtigt med deres brugere. Modsat kunne vi konstatere, at der var markante geografiske samarbejdsbarrierer imellem de tre større byer, Haderslev, Vojens og Gram som udgør Haderslev Kommune.

Hvordan er vi sikre på at udnytte dygtigheden i fx Vojens overfor den sammenlignelige brugertype i Haderslev eller Gram. Hvor er den fælles forståelse af fagligheden?

Endelig kunne netværksanalysen dokumentere lige præcis, der hvor der efterspørges faglig viden. Og definere hvilke arketyper, der kunne drage mere nytte af et særligt fagligt tiltag.

Vi blev i al denne massive tilgang af viden overbevist om at der er et kæmpe uudnyttet udviklingspotentiale, men også at dette potentiale kan indløses af medarbejdere og ledere der vil og kan. I processen lod vi medarbejdere og ledere fra Voksenhandicap og Jobcenteret arbejde sammen om at definere og visualisere de 8 arketyper. En enormt lærerig workshop. Ikke blot blev to forskellige måder at se på et menneske konkretiseret, men de to helt forskellige lovgivningssæt, der arbejdes efter blev nådesløst afsløret. Men ikke mindst lærte medarbejdere fra to helt forskellige dele af den kommunale butik hinanden bedre at kende. Hvad kan vi lære? Hvem ”kan noget” der kan bruges i den anden afdeling? Er det pinligt at indrømme, at der også blev udvekslet telefonnumre? Nej. Det er helt enkelt nogle store virksomheder vi er en del af. Nogle gange skal man lære at navigere på nye måder, hvis vi skal give vores borgere, det de fortjener. Medarbejdere og ledere signalerede på alle måder at mere samarbejde er vejen frem og en vilje til at være en del af de forandringer, der kan skabe de bedst mulige rammer om gode liv for mennesker med handicap. Medarbejdere der er stolte over at gå på arbejde og som vedkender sig en strategi der i den grad tager afsæt i værdighed og mestring af eget liv.

Handicap- og Psykiatriafdelingen påbegyndte en rejse, hvor målet var at få belyst samarbejde og netværk og formålet var at skabe grundlaget for bedre og sammenhængende tilbud til unge mennesker med handicap på vej ind i voksenlivet. Rejsen slutter ikke her. Den er kun lige begyndt og med Netværksanalysen fik os en hardcore – databaseret – hjælp til at tackle vores indignation. Gøre den positiv og fremadrettet til fordel for kommunen – men ikke mindst for mennesker med handicap.